Kom godt fra start

Her på siden findes relevante hjælpeværktøjer, som kan bruges til at arbejde med anbefalingerne for god ledelse ude i organisationerne.

Følg eller forklar-skema 

Anbefalingerne for god ledelse i den frivillige sociale sektor er baseret på følg eller forklar-princippet. Det betyder, at den enkelte organisation selv afgør om og i hvilket omfang, anbefalingerne bliver efterlevet i den enkelte organisation.

Følg eller forklar-skemaet er et hjælpeværktøj, der har til formål at hjælpe de enkelte frivillige sociale organisationer med at reflektere over, hvordan arbejdet med anbefalingerne går hos dem. 

Bestyrelsen kan med skemaet forholde sig til og redegøre for, hvorfor og hvordan organisationen følger hver enkelt anbefaling. Samtidig giver skemaet mulighed for, at organisationen kan reflektere over de anbefalinger, som de ikke følger samt vurdere, hvordan de i stedet arbejder for at opfylde anbefalingens formål.

Følg eller forklar skemaet kan findes her 

Dialogspil om god ledelse

Dialogspillet inviterer til refleksion og samtale om bestyrelsesarbejdet for at styrke de frivillige sociale organisationer. 

Dialogspillets formål er at hjælpe bestyrelser med at arbejde med anbefalingerne for god ledelse i den frivillige sociale sektor. Det gøres ved at sætte gang i dialog og refleksion om, hvordan anbefalingerne kan bruges til at løse de udfordringer som kan opstå i frivillige sociale organisationer. 

Igennem spillet kan spillerne identificere de udfordringer eller dilemmaer, der findes i deres egen organisation og dermed finde ud af hvilken af anbefalingerne, de vil arbejde med først. 

Dialogspillet består af en række fiktive cases med bestyrelsesdilemmaer, som spillerne skal løse ved at reflektere ud fra hvert deres anbefalingsark. Hvert anbefalingsark er bygget op om et tema fra anbefalingerne om god ledelse i den frivillige sociale sektor

Spillet kan spilles af to eller flere personer. Det er oplagt at inddrage spillet på et bestyrelsesmøde eller ved en temaaften for bestyrelsens medlemmer.  Dialogspillet henvender sig primært til bestyrelsesmedlemmer i frivillige sociale organisationer. Det kan dog også spilles af og være en inspiration for andre end bestyrelsesmedlemmer. 


Dialogspillet inklusive en spillevejledning kan findes gratis her

Personlig rådgivning 

Har du behov for sparring i forhold til anbefalingerne for god ledelse i den frivillige sociale sektor eller har du ris eller ros til anbefalingerne, så sidder vi klar til at lytte. 

Du er meget velkommen til at kontakte projektleder Laura Høvring Møller direkte på telefon 61 96 00 03 eller mail lhm@frivilligraadet.dk mellem 9 og 15 fra mandag til torsdag og fredag fra 9 til 12. 

 

 

 

 

Kontakt

Billede af Laura Høvring Møller, fuldmægtig i Frivilligrådet (På barsel)

Laura Høvring Møller

Fuldmægtig

lhm@frivilligraadet.dk