Blogindlæg

"Det er mærkeligt": Pulje til udsatte skrumper med 122 millioner

Læs Mads Roke Clausens bekymring om udsigten til, at der bliver færre penge i reserven end forventet.

Den nye reserve, der skal afløse satspuljen, står til at miste 122 millioner fra 2023 til 2025, viser nye tal fra Finansministeriet.

Frivilligrådets formand Mads Roke Clausen er dybt bekymret:

“Det er stadig uklart, hvordan fremtiden og muligheden for stabil økonomi for civilsamfundet ser ud efter lukningen af satspuljen. Færre midler vil være fatalt for mange vigtige indsatser.”

Det er stadig meget uklart, hvordan man præcis vil fordele pengene i den nye model.

"Det er så vigtigt med civilsamfundsindsatser til de mennesker, der har brug for hjælp. Og jeg synes jo, det er lidt mærkeligt, man river den gamle model ned, uden at man har den nye bygning stående parat," siger formand Mads Roke Clausen til Altinget Civilsamfund.

Læs mere i Altinget Civilsamfund.