Formand for Frivilligrådet: Ja, anbefalingerne til god ledelse handler også om de andres blik – og det er en god ting

Jeg husker tydeligt vores usikkerhed, da GirlTalk skulle igennem akkrediteringsprocessen hos RådgivningDanmark. På den ene side havde vi stor respekt for deres faglighed og for ordningen som sådan. På den anden side var vi glade den måde, vi forvaltede vores rådgivning på, og måske en smule bekymrede for konsekvenserne af de krav, RådgivningDanmark ville stille. Det blev dog starten på en proces, som var enormt lærerig for os, og som viste os, hvor vores blinde vinkler havde været, og hvor sundt det eksterne blik kan være.

Samarbejde kræver tillid, transparens og ny læring

Frivilligorganisationer som GirlTalk eksisterer ikke i et vakuum. De indgår i et net af samarbejdspartnere, fonde og donorer, potentielle ansatte og frivillige og brugere. Selvom aktørerne kommer med forskellige tilgange, så er alle i dette net i sidste ende afhængige af hinanden for at nå frem til det fælles mål: Et bedre Danmark, hvor færre mennesker kæmper alene med deres udfordringer.

Dem, der har midlerne, kan ikke opnå ret meget uden dem, der har indsigten, evnerne og viljen til at arbejde for sagen – og omvendt. Det kræver tillid og åbenhed at indgå i sådan et samarbejde. Derfor er de andres blik på organisationen vigtigt, ikke mindst når det kommer til organisationens ledelse, og derfor nytter det ikke noget at insistere på, at det er ligegyldigt, hvad andre tænker. 

Der er med andre ord en vigtig læring i at udfordre de ting, man tager for givet. Vores arbejde med RådgivningDanmark var en sund proces, hvor vi blev styrket i troen på nogle af vores vaner og metoder, mens andre blev taget op til genovervejelse. Nu står vi et stærkere sted, hvor vi ved præcis, hvorfor vi forvalter vores arbejde på en bestemt måde – og kan forklare det til samarbejdspartnere.

Anbefalingerne er værktøjer til udvikling og fælles sprog

Da komiteen for god ledelse tidligere på året udkom med de sytten anbefalinger til god ledelse i den frivillige sociale sektor, opstod en bekymring for, at anbefalingerne primært handlede om at leve op til andres forventninger, og i værste fald var endnu et kontrolværktøj i den jungle af krav, der stilles til dem og deres arbejde fra eksterne samarbejdspartnere. Jeg har stor forståelse for den bekymring.

Men anbefalingerne er ikke en akkrediteringsordning, hverken direkte eller i forklædning. De er ikke præmisser for noget som helst, men er i stedet skabt til at støtte op om udvikling og refleksion på et område, som mange organisationer bokser med. Ledelse i frivilligsektoren er en spændende men også svær disciplin, og selvom alle organisationer har deres egen unikke historie, så er der mange udfordringer, der går igen.

Det er de udfordringer, anbefalingerne før noget andet skal sætte både ord og forslag til løsninger på. Men anbefalingerne skal også være grundlaget for et fælles sprog, så samarbejdspartnere udefra kan spørge ind og få svar, fremfor at drage deres egne slutninger, som ikke nødvendigvis er til organisationens fordel.

Magt er svært – men alternativet må ikke være modstand mod samarbejdet 

Hvad stiller vi op med magtforholdet, når den ene part har en pose fuld af penge, som den anden part er afhængig af at modtage? Det er komplekst og fyldt med faldgruber, det er der ingen tvivl om. Men netop derfor er transparens og åben samtale så vigtig. Jeg mener, at det er vigtigt at prioritere organisationernes ret til at være uafhængige og frie til at forvalte deres arbejde, som de vil - så længe det er etisk forsvarligt, naturligvis.

Det er den frie og kreative tilgang til det sociale arbejde, der er én af frivilligsektorens allerstørste styrker, og den skal ikke drukne i standardiseringer – heller ikke på ledelsesområdet. Men frygten for flere krav og standardiseringer må ikke efterlade os med korslagte arme i et hjørne. Ønsker vi det gode samarbejde, kræver det en åben dialog og et fælles sprog.  Anbefalingerne giver organisationerne mulighed for at forklare deres måde at arbejde på og dermed skabe transparens og tillid – og vigtig læring, hvis vi tør være åbne over for andres blik på vores arbejde.