Opråb fra Frivilligrådet: Uden en erstatning for satspuljen er vi sendt til tælling
Der er ikke brug for flere flotte ord. Vores socialt udsatte borgere har brug for konkret politisk handling NU – ikke først ved Finanslovens vedtagelse, når efterår er blevet til vinter, skriver Frivilligrådet.
Af Frivilligrådets medlemmer
Vanen tro byder det politiske efterår på en festlig markering af Folketingets åbning og heftige debatter om finanslovsforhandlingerne. Alt er ved det gamle – og så alligevel ikke. Efter satspuljens død sidste år kan dette efterår vise sig at blive skæbnesvangert for den frivillige sociale sektor og dens uundværlige hjælp til udsatte borgere.
Med vedtagelsen af sidste års finanslov vedtog man samtidigt nedlæggelsen af satspuljen fra 2020, hvorfra man hvert år udmøntede midler til gode sociale formål.
Det er ingen hemmelighed, at satspuljemodellen var både hadet og elsket. Hadet, fordi finansieringen havde en social slagside, fordi der var uklare tildelingskriterier og fordi ressourcerne blev tildelt kortsigtet, og derved umuliggjorde længerevarende strategiske indsatser. Elsket, fordi den var ophav for nogle uundværlige indsatser for udsatte borgere, der var kørt ud på samfundets sidespor. Fordi det var en fremstrakt hånd til dem, der havde allermest brug for den.
Uanset, hvad man måtte føle, må vi konstatere, at lukningen af satspuljen har skabt et vakuum - for der mangler fortsat en løsning. Fra politisk side har man endnu ikke har sikret nogen form for erstatning for satspuljen. Stilheden fra Christiansborg har været larmende.
En hel sektor er derfor sendt til tælling – groggy, og uvis om eller hvordan den kommer på benene igen, inden gongongen lyder ved årsskiftet. Den usikkerhed kan ingen være tjent med.
Organisationerne og deres frivillige, som rundt om i landet er førstehåndsvidner til det store behov, den frivillige sociale sektor dækker, er overladt til sig selv. Uden en sikkerhedsline og uden så meget som konturerne af en fremtidig løsning.
Det er svært at fortælle gode frivillige folk, at den indsats de yder er nødvendig og værdsat, for slet ikke at tale om at fastholde dem og deres enorme ressource, når man politisk ikke har nogle kvaler ved at kaste civilsamfundet ud i uvisheden. Hver gang vi mister en medarbejder eller en frivillig, mister vi kontakt til de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe.
Adskillige gode indsatser står nu med den ene fod i graven. Kommer løsningen ikke tids nok, risikerer vi, at stikket trækkes på vigtige indsatser, der er en livline for samfundets svageste.
For tvivl ikke. Det handler ikke om at styrke den frivillige sociale sektor for sektorens egen skyld. Det handler om at give ro og stabilitet for de mange frivillige, fremstrakte hænder, der har en enorm værdi i hverdagen for tusinder af udsatte borgere.
Vi kan ikke længere forlade os på velmenende hensigter og troen på, at alt nok skal gå.
I Frivilligrådet anbefaler vi, at der straks sikres en kortsigtet finansiering, inden hele foreninger og organisationer imploderer for øjnene af os samtidig med, at der sikres en finansieringsmodel, der er gennemsigtig og robust, og som har fokus på flerårige driftstilskud for at skabe ro på den længere bane.
Så vil sektoren nemlig kunne bruge midlerne på at levere den bedst mulige indsats for udsatte borgere frem for at hoppe fra tue til tue for at sikre sin egen overlevelse.
Det vil sikre stabilitet i organisationerne og give dem de bedste forudsætninger for at være gode samarbejdspartnere for kommunerne.