Vi har brug for en transparent finansieringsmodel for frivillige sociale organisationer

Et samlet civilsamfund fik grundfinansiering med i regeringsgrundlaget, men nu skal vi i arbejdstøjet. Med finansieringsmodellen i horisonten skal vi fæstne blikket på objektive kriterier, transparent struktur og sikre, at modellen omfavner alle sociale organisationer - store som små. 

Tilbage i december 2022 var der stor glæde i sociale foreninger og organisationer i civilsamfundet. Den nye regering havde lige fremlagt regeringsgrundlaget, og ordene var ikke til at misforstå: 

Der kommer en stabil grundfinansieringsmodel til civilsamfundet. 

Det betyder, at vi nu skal i arbejdstøjet, og i civilsamfundet står vi klar, men serveretten ligger på Christiansborg. 

Når arbejdet med modellen går i gang, er det vigtigt at huske, at sektoren spænder vidt og bredt. Fra den lille forening med ingen eller få ansatte, til de større, landsdækkende med mange ansatte. Og netop forskellene i gruppen af foreninger er super vigtige at have for øje, når den kommende model udarbejdes. 

Det er nemlig essentielt, at vi får ændret spillereglerne, så alle kan være med, for den nuværende model fungerer ikke. Jeg anerkender dog, at det er en virkelig vanskelig opgave, som ligger forude med at finde en model, som ikke forfordeler nogen, men vi bliver nødt til at bruge momentum og sørge for, at en stabil finansieringsmodel kommer i hus. Man skal dog både fra politisk hold og i sparring med civilsamfundet sørge for, at grundforudsætningerne er på plads, så vi ikke risikerer at rive tæppet væk under de frivillige sociale foreninger i stedet for at hjælpe dem. 

Vi må også se i øjnene, at det bliver svært at ramme plet med en ny model, hvor alle foreninger og organisationer bliver tilfredse. Derfor er man nødt til at indtænke en løbende evaluering af modellen. 

Der er ikke nogle lette løsninger på opgaven, og det er ikke ligetil at udforme en model som passer alle organisationer. Det har jeg stor forståelse for. Men tålmodigheden er brugt op - der skal ske noget. 

I Frivilligrådet har vi sammen med gode kræfter fra civilsamfundet endda selv stået i situationen, da vi i forbindelse med udarbejdelse af civilsamfundsstrategien, som blev offentliggjort tilbage i november 2021, præsenterede et forslag til en ny finansieringsstruktur. 

Nedslag til en ny model 

Der er brug for objektive kriterier i en ny finansieringsmodel: Der skal være lige muligheder for at sikre sig finansiering for foreninger og organisationer uafhængigt af størrelse. Og så skal en ny model være med til at sikre, at foreningers og organisationernes fokus er på at understøtte mennesker i udsatte livspositioner - ikke på at jagte midlerne på Christiansborg. Samtidig vil objektive kriterier i den nye model i høj grad også være med til at sikre både uafhængighed og armslængde mellem tilskudsydere og tilskudsmodtagere. 

Dernæst er det vigtigt at at vi sikrer transparens i uddelingen af midlerne. Det vil både sikre, at støtten er tilgængelig for alle typer af organisationer og være med til at skabe et klarere politisk beslutningsgrundlag. Det vil skabe lige muligheder for alle. 

Fra politisk side kan man skele mod, hvordan ULFRI-midlerne søges. Her er der i høj grad tale om en transparent proces og objektive kriterier. Dog må vi sikre, at en ny struktur ikke bliver overbureaukratiseret. Hvis processen bliver for tung, vil særligt de organisationer med mindre sekretariater have svært ved at følge med. 

Derfor er det nødvendigt, at støttestrukturen følges op af passende administrative rammer. Det gælder både for kravene til administration af tilskuddene og dokumentationen. I Frivilligrådet kommer vi til at have et stort fokus på, at det bliver absolut minimal bureaukrati, da det er en kæmpe barriere for de mindre organisationer. 

Det er desuden vigtigt med kvalitet i både organisationerne og indsatserne. Derfor vil man med fordel kunne tage udgangspunkt i principperne om de 17 anbefalinger for god ledelse, som er udarbejdet af Frivilligrådet. Det kan være med til at understøtte gennemsigtighed og god ledelse i den frivillige sektor. 

Derudover skal vi have en årlig oversigt over den samlede støtte til civilsamfundet, som indeholder et overblik over tilførte midler fra blandt andet SSA-aftalen, finanslovsaftalen og puljemidler. 

Det er vigtigt, at en ny finansieringsmodel gør det muligt for organisationer, der opfylder visse kriterier, at overgå til en permanent driftsbevilling. Det vil give større forsyningssikkerhed og dermed bedre mulighed for at fokusere på kerneydelsen. 

Støtte på tværs

Som jeg tidligere har været inde på, så er og bliver civilsamfundets organisationer en blandet størrelse med forskellige fokusområder og kerneydelser. Det betyder også, at de respektive organisationer og foreninger ligger på tværs af ressortopdelingen. Derfor skal der i langt højere grad tænkes  fælles støtteløsninger. Finansieringsmodellen må afspejle samfundet og ikke ministeriernes ressortopdeling. Dette bringer mig til sidste nedslag: 

Der er brug for en større klarhed om den kommunale finansiering. Der er stor forskel på landsdækkende og lokale organisationer og foreninger. Både når det kommer til typer af midler, de har brug for, men også i deres kerneydelser. Derfor giver det mening med et kommunalt ben i finansieringsmodellen, hvor kommunerne implementerer de otte anbefalinger til forvaltning af §18-midlerne, som Frivilligrådet udarbejdede i 2020. 

Ønskelisten er lang, og opgaven er stor for ministeren. Men hvor er det fantastisk, at hun har taget den på sig. 

Og heldigvis ligger der allerede en god opskrift på bordet, som man fra politisk side kan tage afsæt i. 

I Frivilligrådet er vi klar, og vi bider os fast. Nu skal der ske noget!