Kendskab til nordisk samarbejde skal bredere ud

Civilsamfundet i de nordiske lande ligner hinanden på mange områder, ligesom der også i hele Skandinavien udtrykkes stor påskønnelse af den frivillige indsats betydning for velfærdssamfundet. Og derfor er der også stort potentiale ved at samarbejde på tværs af nationerne samt at udveksle erfaringer.  

Det potentiale ser snart dagens lys, idet det første nordiske topmøde for civilsamfund nogensinde er skudt i gang for at styrke vidensdeling, debat og fælles visionsskabelse på tværs af de nordiske lande.

”I Frivilligrådet er vi glade for, at det nordiske samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer bliver styrket, for vi har utroligt meget at lære af hinanden. Samtidig viser topmødet også, at der et oprigtigt ønske om – og stort behov for – at samarbejde mere på tværs, få større kendskab til nordiske medspillere og hvor danske organisationer kan søge hen for at sparre med nordiske kollegaer”, fortæller Frivilligrådets formand, Anna Bjerre. 

Topmødet løber indtil slutningen af året som en række rundbordssamtaler og debatoplæg i hver af de nordiske lande og kulminerer i et højniveausamtale, hvor målet er at udarbejde et ”roadmap” med anbefalinger til at styrke civilsamfundets bidrag til social bæredygtighed i norden.

Ved den danske rundbordssamtale har Anna Bjerre netop deltaget og her blev det danske civilsamfunds styrkepositioner, oplevede barrierer samt perspektiver på udviklingen af nordisk samarbejde diskuteret. 

”I norden er der generelt høj tillid til civilsamfundet, og det er med god grund. Frivillige kan noget helt særligt i forhold til at nå ud til socialt udsatte mennesker, fordi der ligger en enorm værdi i at blive ’tilvalgt’ frem for at blive ’tildelt’. Men mange af de oplevede barrierer for civilsamfund i Danmark er også gældende i de andre nordiske lande. Blandt andet ustabil grundfinansiering og stigende krav til dokumentation”.

Læs også om det vidensgrundlag, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Mandag Morgen har udarbejdet for at sammenligne vilkårene for civilsamfundet i de fem nordiske lande og tre selvstyrende områder.

Vi kan også lære af hinanden, når det handler om at lede godt 

Under udarbejdelsen af Anbefalingerne for god ledelse i den frivillige sociale sektor gjorde Frivilligrådet og Komitéen for god ledelse i den frivillige sociale sektor brug af mulighederne for nordisk erfaringsdeling og inspiration. 

Der blev hentet inspiration fra blandt andet Norge, hvor medlemsorganisationerne af det norske samarbejdsforum for frivillige organisationer, Frivillighet Norge, er gået sammen om at skabe nogle fælles retningslinjer for god ledelse. Og når der løbende skal evalueres på anbefalingerne, så kan for eksempel et sparringsnetværk rundt omkring i de nordiske civilsamfund vise sig givende. 

”God ledelse handler om at styrke civilsamfundet, sådan at befolkningen netop bevarer den høje tillid, og så organisationerne er veldrevne og derfor bedst muligt kan hjælpe dem, de er sat i verden for at hjælpe. Det er gældende for hele norden. Derfor er det oplagt, at vi i højere grad trækker på hinandens erfaringer i forhold til at udvikle – og videreudvikle – vores værktøjskasser og anbefalinger, og hvordan vi bedst får dem og leve i organisationerne,” forklarer Anna Bjerre.  

Allerede gode erfaringer i Frivilligrådet med nordisk samarbejde 

Der er allerede blandt Frivilligrådets rådsmedlemmer mange gode erfaringer med at samarbejde på tværs af de nordiske lande. Blandt andet fortæller administrerende direktør Thit Aaris-Høeg, at Fonden for Social Ansvar i løbet af de seneste år har været en del af forskellige samarbejder – for eksempel Natteravnene, som opstod i Sverige og siden har bredt sig til Danmark, Grønland, Færøerne og Norge. 

”I bund og grund handler det om ikke at opfinde den dybe tallerken mere end én gang. Vi kan lære af vores nordiske naboer, og de kan lære af os. Vi skal bruge ressourcerne smart og dele vores viden, så vi sikrer, at de gode løsninger får værdi på tværs”, fortæller hun til Altinget Civilsamfund. 

Derfor holder Natteravnene fast i det tætte nordiske fællesskab igennem sparrings- og udviklingsmøder, deltagelse på hinandens landsmøder, deling af materialer samt partner- og samarbejdsidéer.