Opdateres løbende: Information om coronavirus

På denne side kan der hentes information om, hvor der kan rettes yderligere henvendelse i forhold til coronavirus og frivillig- og/eller socialområdet. Senest opdateret 5. januar 2021.

Frivilligrådets logo foran en illustration af coronavirus.

Frivilligrådet hører under Social- og Indenrigsministeriet, der er i tæt dialog med sundhedsmyndighederne for at sikre, at socialt udsatte bliver beskyttet bedst muligt mod coronavirus, og at informationer og retningslinjer er tilgængelige.

 

Nye restriktioner indført i hele landet

Regeringen har valgt at skærpe de generelle corona-restriktioner. Det betyder bl.a., at forsamlingsloftet sættes ned til højst fem personer. Derudover anbefales det, at der igen holdes to meters afstand, hvor det før lød på én meter.

Forsamlingsloftet påvirker ikke dog de normale dagligdagsaktiviteter på sociale tilbud, som f.eks. botilbud. Der må dog højst være fem personer samlet, hvis der laves et arrangement som f.eks. udflugt eller lignende.

Læs mere om de nye restriktioner 

 

De nye restriktioner gælder også foreløbigt frem til 17. januar 

De nye restriktioner gælder også foreløbigt frem til den 17. januar 2021i alle landets 98 kommuner.

Restriktionerne gælder bl.a. anbefalinger om begrænsning af social kontakt, to mesters afstand og et forsamlingsforbud på maksimalt fem mennesker. 

Læs mere om restriktionerne 

 

Fem millioner til at nødovernatning til mennesker i hjemløshed

Social- og indenrigsminister Astrid Krag er blevet enig med alle Folketingets partier om at afsætte fem millioner kroner til nødpladser til mennesker i hjemløshed gældende i de kolde måneder og i det nye år. Pengene går bl.a. til række organisationer, som i forvejen har pladser til mennesker i hjemløshed, og som nu kan udvide eller forlænge deres beredskab.

Læs mere om Social- og indenrigsministeriets aftale

 

Information fra Social- og Indenrigsministeriet

Fra fredag 30.oktober kan blandt andre myndigheder, sociale tilbud og borgere maile til hotlinen corona@sim.dk, når de har spørgsmål om, hvordan reglerne i forhold til COVID-19 er på social- og indenrigsområdet.

Hotlinen er et supplement til den information og Q/A’s, der ligger på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside, og de telefoniske hotlines, der er oprettet på tværs af ministerier og i Socialstyrelsen.

På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside opdateres der løbende om situationen på baggrund af dialog med en række brugerorganisationer på socialområdet og aktører, der driver sociale tilbud.

Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside

Mange organisationers arbejde påvirkes. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har opdateret sin vejledning om foreningsdrift under coronavirus med opfordring til, at alle frivillige sociale foreninger aflyser aktiviteter og møder.

Læs CFSA's vejledning

For at begrænse smittespredningen anbefaler myndighederne, at danskere er sammen hver for sig. Du kan finde inspiration til digitale fællesskaber hos Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark.

Gå til Frivilligcentre & Selvhjælp Danmarks hjemmside

Der kan findes information, spørgsmål/svar og de seneste nyheder og anvisninger vedrørende sundhedsfaglige forhold fra de danske myndigheder på www.coronasmitte.dk

www.coronasmitte.dk findes også en række undersider med information om og til socialt udsatte (fx hjemløse, anbragte eller mennesker med handicap) samt pårørende. Direkte link: www.politi.dk/coronavirus-i-danmark/hvis-du-er-socialt-udsat-eller-paaroerende

Du kan ringe med spørgsmål til den fælles myndighedshotline om coronavirus på telefon 70 20 02 33

Der vil desuden komme løbende informationer på Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Udenrigsministeriets hjemmesider.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside 

Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside

Det anbefales også at holde sig opdateret via Kommunernes Landsforenings hjemmeside, som løbende opdateres med informationer, links og skrivelser til kommunerne. 

Kommunernes Landsforenings hjemmeside

For at hente information omkring skoler og daginstitutioner kan du orientere dig på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside

Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende socialområdet, der ikke kan findes svar på hos relevante myndigheder, kan du kontakte Social- og Indenrigsministeriet på nedenstående numre.

  • Faglige spørgsmål vedr. udsatte børn, tlf. 41 85 12 53

  • Faglige spørgsmål vedr. udsatte voksne, tlf. 41 85 12 10

  • Faglige spørgsmål vedr. børn og voksne med handicap, tlf. 41 85 12 52

  • Spørgsmål til kritiske funktioner på socialområdet, herunder ”nødret”, tlf. 41 85 11 10/ 41 85 10 28