Blogindlæg

Hvad blev der af de politiske hensigter om at understøtte civilsamfundet?

Frivilligrådets formand, Anna Bjerre, delte i Altinget tanker omkring de politiske hensigter om at yde støtte til civilsamfundet, efter finanslovsforslaget blev præsenteret.

Civilsamfundet løfter en kæmpe social opgave i vores samfund. De sociale organisationer er med til at skabe frirum til familier, der er ramt af misbrug, skabe rammer for væresteder til udsatte borgere og tilbyde positive fællesskaber til børn og unge fra udsatte kår. Det er blot en brøkdel af de sociale opgaver civilsamfundet bidrager til. Og tænk engang, at 40 procent af den danske befolkning yder en frivillig indsats. Det svarer til omkring 2 millioner danskere. Imponerende. Og rørende.

Alt dette for blot at nævne nogle af de mange initiativer og ressourcer som civilsamfundet bidrager med. Så der er meget at glæde sig over. Men derfor undrer det mig også, at regeringen i sit finanslovsforslag lægger op til, at Center for Frivilligt Socialt Arbejde, RådgivningsDanmark og Fonden for Socialt Ansvar, som tilbyder rådgivning og udgør en vigtig kvalitetssikring af de sociale indsatser i civilsamfundet, skal skæres betragteligt i økonomien.

Efterfølgende har ordførere fra både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne været ude med positive hensigter om RådgivningsDanmark. Men det er nødvendigt, at politikerne har blik for hele det understøttende fundament. For hvad bliver konsekvenserne, hvis kvaliteten i civilsamfundet nedprioriteres?

Vi skal netop være sikre på, at den hjælp vi for eksempel giver til familien, der er ramt af misbrug, at rammerne for de udsatte borgere og fællesskaberne for de unge, som står uden for samfundet, har en kvalitet, som matcher deres behov for hjælp. Mennesker med sociale problemer har behov for og krav på hjælp af god kvalitet. Det er en etisk forpligtelse, som er indeholdt i det sociale ansvar.

Civilsamfundets varme hænder bliver ofte omtalt. Vi hjælper mange på daglig basis og løfter store opgaver, men der må også være en forståelse af, at de varme hænder kun kan hjælpe, når der er styr på rammerne og kvaliteten.

I en tid, hvor både politikere og reformkommission taler om civilsamfundets styrker, har jeg svært ved at se, hvordan civilsamfundet skal leve op til netop de styrker, hvis den understøttende funktion og rammerne nedprioriteres.

Find de gode intentioner frem igen
”Mange frivillige sociale organisationer er små og drevet af frivillige med hjertet på rette sted, men kan have behov for at kunne trække på støtte, rådgivning og kompetenceudvikling udefra for at løfte opgaven. En stærk infrastruktur, der kan understøtte civilsamfundet, er central.”

Citatet stammer fra SSA-aftaleteksten fra 2019, hvor Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og SF gik sammen om at afsætte de penge, som finanslovsforslaget nu vil fjerne igen. Citatet indkapsler helt perfekt behovet for rådgivning og støtte – og ikke mindst en solid politisk hensigt om at sikre det.

I regeringsgrundlaget lægger SVM-regeringen op til at styrke civilsamfundet med fokus på at lette bureaukrati og bankbyrder, igangsætte arbejdet om en ny model for stabil grundfinansiering og sætte civilsamfundet i spil til at varetage en større rolle i velfærdssamfundet. Det er på papiret nok den mest civilsamfundsorienterede regering, vi har haft.

Og jeg kan sagtens forstå den positive hensigt med, at civilsamfundet skal spille en langt større rolle, end det gør i dag. For der er allerede en tillid til, at organisationerne i civilsamfundet og de frivillige løser store problemstillinger på daglig basis.

Men civilsamfundet er ikke kommet hertil af sig selv. Og tilliden er ikke kommet af sig selv. Det er et resultat af blandt andet den kontinuerlige rådgivning og kompetenceudvikling, som er på plads for at understøtte de frivillige sociale organisationer.

Hvis vi ikke har de nødvendige understøttende funktioner, så står vi på kanten af en ny situation i civilsamfundet. Og fortsætter man ud af den vej, så frygter jeg konsekvenserne for de mange tusinde mennesker, hvis livskvalitet afhænger af den støtte og omsorg, som civilsamfundet bidrager med i deres liv.

Så kære politikere: Find gerne ånden og de gode intentioner fra 2019 frem – og sørg for, at civilsamfundet i Danmark fortsat bliver understøttet af stærke støttefunktioner.