Trods corona-pandemi: Lokal frivillighed gør fortsat en forskel
Ny spørgeskemaundersøgelse blandt lokale frivilligråd viser, at frivillige kræfter oplever at gøre en stor forskel for udsatte borgere i deres lokalsamfund til trods for corona-pandemien.
Det har været et særdeles hårdt år for landets mange lokale frivillige ildsjæle. Med corona-pandemiens indtog i begyndelsen af 2020 måtte en række frivillige aktiviteter og arrangementer udskydes eller aflyses, mens organisationerne måtte nytænke deres indsats, så udsatte medborgere kunne få hjælp i overensstemmelse med restriktionerne.
Denne hurtige og kreative omstilling har betydet, at lokale frivillige kræfter har bibeholdt det høje niveau af omsorg for deres lokale medborgere. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Frivilligrådet har foretaget blandt medlemmer af landets lokale frivilligråd.
Godt 79% af de adspurgte svarer nemlig, at de i høj grad eller i nogen grad har gjort en forskel for den lokale frivillighed i 2020 til trods for, at mange aktiviteter har været delvist eller helt lukket ned under corona.
”Det glæder mig virkelig, at så mange fortsat har en oplevelse af at gøre en forskel. Det som jo særligt kendetegner den frivillige sektor er engagementet og ønsket om at hjælpe, så det er dejligt at læse, at den oplevelse ikke er forsvundet til trods for de hårde vilkår, corona-pandemien har skabt,” vurderer forhenværende formand for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen.
Det er blandet andet lykkedes at afholde arrangementer enten digitalt eller inden for rammerne af restriktioner, og i mange af kommunerne kunne Frivillig Fredag fortsat afholdes, ligesom der også fortsat kunne uddeles Frivilligpriser.
”Corona-pandemien har uden tvivl medført en lang række begrænsninger og problemer for landets lokale organisationer, samtidig med at der aldrig før har været så stort et behov for frivillige indsatser. Jeg synes virkelig, at de frivilliges evner til hurtigt at tænke ud af boksen på helt nye måder er vidner om, at der er mange ildsjæle, som aldrig lader udsatte og sårbare mennesker i stikken og dermed er med til at gøre en forskel hver dag,” konkluderer Mads Roke Clausen.
Der er fortsat store udfordringer i forhold til at få indflydelse
Det har dog ikke kun været en positiv oplevelse, at være frivillig under corona-pandemien. Således viser spørgeskemaundersøgelsen også, at en række lokale frivilligråd har oplevet en manglende struktur, udfordringer med at opnå gennemslagskraft med nye tiltag samt en lav grad af indflydelse på politiske beslutninger.
Godt 57 % af de adspurgte svarer, at de ingen eller næsten ingen indflydelse har på kommunale udviklingsprojekter, mens kun 20 % oplever omfattende indflydelse eller høj grad af indflydelse. Ligeså ser det ud i forhold til beslutninger, som vedrører nye faciliteter på frivilligområdet. Her svarer 51 % af de adspurgte, at de ingen eller næsten ingen indflydelse har, mens 31 % oplever omfattende indflydelse eller høj grad af indflydelse.
Dog er der i forbindelse med fordelingen af kommunale puljemidler på frivilligrådet, såsom §18-midlerne, en større grad af indflydelse. I hvert fald oplever 66 % af de adspurgte, at de har omfattende indflydelse eller høj grad af indflydelse på dette område.
”Vi kan på spørgeskemaundersøgelsen se, at politikerne gerne har villet lytte og gå i dialog, men at det ikke nødvendigvis har medført egentligt indflydelse på beslutningerne eller opbakningen til de frivillige indsatser. Det resultat er vi ikke begejstret for, og vi håber derfor også, at vores arbejde med Anbefalinger for lokale frivilligråd samt det fremtidige arbejde med at udvikle en fælles civilsamfundsstrategi vil betyde, at der i fremtiden kan opnås en langt højere grad af politisk medindflydelse,” lyder det afslutningsvis fra forhenværende formand Mads Roke Clausen.