Pressemeddelelse

Danskerne: Vi er blevet dårligere til at tage os af hinanden

Danskerne oplever, at vi i løbet af de seneste 10 år generelt er blevet dårligere til at tage os af hinanden. Det viser ny undersøgelse fra Frivilligrådet. Rigtig mange danskere giver også udtryk for, at de ikke selv gør nok for at hjælpe mennesker, der har det svært. Sammenhængskraften i vores samfund er udfordret, mener Frivilligrådets formand Mads Roke Clausen.

I Danmark tager vi os af hinanden. Vi er noget for hinanden. Lysten til at være noget for andre end en selv, er en del af danskernes selvforståelse og en af de stærkeste værdier i vores samfund. Eller er det?

Mens der gennem de seneste 10 år er blevet flere og flere danskere, der har brug for en ekstra hånd, oplever danskerne, at vi er blevet dårligere til at give den.

I en ny undersøgelse har Frivilligrådet spurgt danskerne, om vi er blevet bedre eller dårligere til at tage os af hinanden? Og danskernes svar er klart. Hele 53 % svarer, at vi er blevet meget eller lidt dårligere til at tage os af hinanden, mens kun 15 % mener, at vi er blevet lidt eller meget bedre. 25 % mener, at det er uændret.

Frivilligrådets formand Mads Roke Clausen er bekymret over meldingen fra danskerne.

 

”I en tid hvor antallet af danskere, der har brug for hjælp, er stigende, er det bekymrende, at danskerne oplever, at vi bliver mindre og mindre optaget af at hjælpe hinanden. Vi ved også, at antallet af timer danskerne bruger på frivilligt arbejde er faldende. Jeg synes derfor, at der er rigtig meget på spil her. Som jeg ser det, har det altid været en del af vores DNA her i Danmark – at vi tager os af hinanden, at vi er noget for hinanden, menneske til menneske og i fællesskaberne. Det skal vi altså kæmpe noget mere for at bevare”.   
Mads Roke Clausen, formand i Frivilligrådet

Danskerne: Vi har selv ansvar for at gøre mere
Mange danskere føler ikke, at de selv gør nok for at hjælpe mennesker, der har det svært. Mindre end to ud af 10 svarer, at de gør nok, mens hele 69 % svarer, at de kun i nogen grad eller mindre grad gør nok, og 8 % at de slet ikke gør nok. Men når danskerne bliver spurgt om, hvad der står i vejen for, at de kunne hjælpe mere, er det få, der peger pilen væk fra dem selv. Kun 16 % svarer, at det er det offentlige, der har ansvaret for at hjælpe og blot 7 % svarer, at de slet ikke har noget ansvar.

Der eksisterer altså en opfattelse blandt danskerne om, at vi hver især har ansvar for at gøre en positiv forskel for dem, der har brug for det. Og heri gemmer sig et potentiale til at vende den negative udvikling, mener Frivilligrådets formand.

”Det er rigtig vigtigt, at vi ikke bare giver ansvaret for hinanden videre til det offentlige alene. Vi har brug for en stærk offentlig sektor, men der er mange sociale opgaver, som det offentlige ikke kan løfte. Sagsbehandleren på kommunen kan ikke være ven for den ensomme borger. Danskernes ansvarsfølelse for at hjælpe hinanden rummer derfor et enormt potentiale – nu mangler vi så bare at få det potentiale indfriet”, siger Mads Roke Clausen. 

Hvem og hvordan kan jeg hjælpe?
Men hvorfor hjælper danskerne så ikke mere, end de gør? Frivilligrådets undersøgelse peger på tre primære årsager. 23 % svarer, at de ikke møder nogen, der har det svært, 22 % at de ikke ved, hvordan de skal hjælpe og 22 % svarer, at de har for travlt. 

”Når så mange svarer, at de ikke møder mennesker, der har det svært, er det for mig at se et udtryk for, at vores samfund er blevet mere opdelt - for der er ikke blevet færre mennesker, der har det svært. Tværtimod. Men der er brug for, at vi bliver bedre til at se de mennesker, der lever et andet liv end os selv og vores nærmeste omgangskreds. Og når vi har fået øje på dem, skal vi turde række ud til dem”.

Siger Mads Roke Clausen og tilføjer, at Frivilligrådet og de mange frivillige foreninger har et ansvar for at vise vejen:

”Vi kan jo se, at der mange, der gerne vil hjælpe, men som ikke ved hvordan. Det ser jeg da som et vink med en vognstang om, at vi skal være bedre til at gøre opmærksomme på de muligheder, der er for at gøre en forskel. Vi skal også tage en diskussion om, hvordan vi kan indrette det frivillige sociale arbejde mere efter moderne menneskers liv, så flere får mulighed for at bidrage. Vi vil i de kommende år arbejde benhårdt på at skabe de rammer, der skal til for, at flere danskere engagerer sig til gavn for sårbare og udsatte mennesker.”

Læs notat om undersøgelsen her