Frivilligrådets formand foreslår nyt civilsamfundsministerium

Et ministerium, der alene varetager civilsamfundets interesser, er et af i alt syv forslag til at styrke det frivillige sociale Danmark, som frivilligrådets formand Mads Roke Clausen i dag fremlægger i en kronik i Politiken.

Frivillighedspraktik i folkeskolen og mulighed for at den almindelige dansker kan donere skattekroner til sociale projekter er blandt de øvrige forslag

For det frivillige sociale Danmark er nemlig svaret på et samfund i social krise, siger Mads Roke Clausen. Nye sociale problemer som ensomhed, angst, depression og stress vokser frem med ekstrem fart, og skal vi vende den negative udvikling må politikkerne i langt højere grad anerkende og investere i det frivillige sociale Danmark.
 

”De nye sociale problemer, der er vokset frem kan ikke løses inden for rammerne af den klassiske danske velfærdsstat, der blev skabt i 1950 og -60erne. Modellen er simpelthen ’out of touch’ med de sociale problemer, vi oplever i dag.”

”Jeg synes, det er lige til højrebenet at tænke den frivillige sociale sektor endnu mere ind i løsningen af de sociale problemer. Allerede i dag skaber frivilligheden en kæmpe værdi for vores samfund, både økonomisk og menneskeligt. Værdien af frivilligt arbejde udgør i alt 42 milliarder kroner og civilsamfundets samlede værdibidrag svarer til 7 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt. Men vi kan gøre så meget mere og bedre," siger Mads Roke Clausen.

SYV FORLAG TIL POLITIKKERNE

1. NYT MINISTERIUM FOR CIVILSAMFUND

Det politiske og lovgivningsmæssige ansvar for civilsamfundet er i dag fordelt på en lang række ministerier, der regulerer området vidt forskelligt. Det giver en fragmenteret tilgang, og det står i vejen for, at sektoren kan udvikle sig og få nogle bedre rammer. Derfor foreslår jeg et nyt ministerium for civilsamfund, der kan sikre den helhedsorienterede og samlede indsats, der er brug for.

I min optik er det derfor helt oplagt, at sektoren bliver udviklet og reguleret på lige vilkår med andre store og bærende sektorer i vores samfund. Og jeg mener, at det er helt nødvendigt for, at vi kan indfri det kæmpe potentiale, sektoren rummer.

2. ROBUST FINANSIERING AF DE FRIVILLIGE ORGANISATIONER

Alt for mange frivillige sociale organisationer lever i dag med et meget usikkert økonomisk fundament. Ofte er økonomien et patchwork af projektfinansieringer, private donationer og måske en lille offentlig driftsbevilling, der kun dækker et hjørne af indsatsen. Potentialet i den frivillige sociale sektor bliver derfor alt for ofte hæmmet af, at økonomien er usikker og ustabil. Det største problem er at støtte fra enten stat eller kommune meget ofte er tidsbegrænset og hægtet op på et specifikt projekt. Konsekvensen er, at mange foreninger må hoppe fra tue til tue for at få penge til deres vigtige arbejde.

For nylig opsagde regeringen satspuljen, og fremtiden for mange organisationer er dermed blevet mere usikker. Det er uklart, hvad der følger efter, og hvor mange midler der vil være til den frivillige sociale indsats fremadrettet. Jeg vil på det kraftigste opfordre politikerne til at finde en erstatning, som sætter baren højere og ikke lavere – som det desværre lige nu tegner til. Konkret foreslår jeg, at der etableres en ny grundfinansieringsmodel, hvor landsdækkende frivillige organisationer kan blive fagligt vurderet af uafhængige eksperter, og på den baggrund opnå et investeringsforløb eller reel grundfinansiering – hvis kvaliteten er høj nok.  På den måde sikrer vi, at vi investerer i de indsatser, der virker og bidrager med social værdi. 

For det andet skal vi forbedre de frivillige sociale organisationers mulighed for selv at tjene penge – fx ved at skabe bedre mulighed for at civilsamfundet kan få del i de nye sociale investeringer. Og for det tredje skal der etableres en national partnerskabsfond, som skal støtte samarbejde mellem frivillige foreninger, kommuner og virksomheder. Pengene til denne fond findes ved at nedlægge de mere end ca. 1000 små uddelende fonde, som har en egenkapital under 1 mio. kr. og som, fordi de er så små, har meget høje administrationsomkostninger.  Vi kan få meget mere for de penge, ved at samle dem i én fond.

3. LOKALE FRIVILLIGRÅD I ALLE KOMMUNER

Det er i den enkelte kommune, at samarbejdet mellem offentlige institutioner og frivillige organisationer for alvor giver mening. F.eks. kan et samarbejde mellem den kommunale ældrepleje og frivillige væresteder og aktiviteter bidrage til, at ældre mennesker får adgang til fællesskab og samvær med andre, som er afgørende for deres livskvalitet. Flere kommuner er allerede gode til den slags samarbejder. Men der er stadig brug for at hjælpe udviklingen på vej i hele landet. Alle landets kommuner bør derfor have et lokalt frivilligråd og et lokalt frivilligcenter. Sammen med den lokale forvaltning kan de være med til at udarbejde en lokal frivilligpolitik, som udstikker rammerne for samarbejdet mellem kommunale og frivillige organisationer og tilbud.  De lokale råd kan også være primusmotor for, at kommunen får nogle nedskrevne retningslinjer for tildeling af støtte til de frivillige organisationer – og hvilke indsatser og fokusområder samarbejdet skal handle om.          

4. LOKALE INVESTERINGER I SOCIAL KAPITAL

Vi lever i et samfund, hvor vi i det offentlige måler og vejer alt, hvad vi gør. Men vi måler primært på det, der i sidste ende handler om økonomi og beskæftigelse. Det er en gammel sandhed, at bruttonationalproduktet måler alt, bortset fra det, der gør livet værd at leve: Fx vores venskaber, vores tryghed og vores glæde ved at hjælpe andre.  Disse ting er præcis ingredienserne i social kapital – et smukt begreb, fordi alle kan bidrage til det, og alle kan få gavn af det. Jeg foreslår derfor, at man i alle kommuner udarbejder lokale investeringsplaner for udviklingen af den sociale kapital i kommunen, og at der hvert år skal aflægges rapport for borgerne om den lokale udvikling i social kapital. På den måde sikrer vi, at kommunerne rent faktisk begynder at måle på det, der giver værdi for borgerne – i stedet for det, der giver værdi for kommunen. Det er jo værd at huske, at det er borgernes kommune og ikke kommunes borgere.

5. FRIVILLIGHEDSPRAKTIK SOM UNDERVISNINGSELEMENT I FOLKESKOLEN

At være frivillig er ikke kun godt for dem, der får gavn af frivilligheden. Det er også godt for dem, der er frivillige. Konkret ved vi, at frivillighed bidrager til bedre mental sundhed. Derfor skal vi skubbe på for, at det at være frivillig bliver mere naturligt for flere unge. På den måde kan vi både hjælpe de unge med at få det bedre – samtidig med at de får en tidlig introduktion til værdien af at være frivillig. Konkret foreslår jeg at indføre en frivillighedspraktikuge i folkeskolens ældste klasser, hvor eleverne får kendskab til frivillighed ved selv at være frivillig. Det kan være alt fra besøgsven på det lokale plejehjem til lektiehjælp for et mindre barn, der ikke kan få hjælp derhjemme. Forløbet afsluttes med en opgave, som efterfølgende integreres i undervisningen.

6. VIRKSOMHEDER SKAL BELØNNES FOR AT SENDE MEDARBEJDERE UD I FRIVILLIGT ARBEJDE

Den private sektor har også et ansvar for at bidrage til stærke fællesskaber i civilsamfundet. Ikke bare igennem donationer, som det allerede sker i forholdsvis stort omfang i dag, men også ved at stille kompetencer til rådighed. Det kan f.eks. være en advokatvirksomhed, der udlåner sine medarbejdere i nogle timer til en lille frivillig organisation, der har brug for at håndtere juridiske spørgsmål, et revisionsfirma, der giver den lokale frivillige forening en hånd med regnskaberne, eller et kommunikationsbureau, der udlåner en konsulent til et frivilligt projekt. Konkret foreslår jeg, at virksomheder, der tildeler medarbejdere timer til at yde en frivillig indsats, skal belønnes igennem en form for virksomheds-fradrag, på linje med det fradrag man kan få for at donere til et almennyttigt formål i dag. På den måde kan vi skubbe på for, at virksomhederne i større grad tager et vigtigt samfundsansvar, samtidig med at vi får flere mennesker introduceret til det at være frivillig.

7. SENIOR-DONATION

Flere undersøgelser peger på, at når man først har prøvet at være frivillig, så bliver man ved. Samtidig ved vi, at rigtig mange ældre kæmper med stigende ensomhed. Vi skal derfor skubbe mere på for at få seniorer på arbejdsmarkedet til at engagere sig frivilligt i de sidste år inden overgangen til livet på pension, med håbet om at de vil fortsætte den frivillige indsats. Derfor foreslår jeg, at vi giver alle der har ydet en god frivillig indsats over de sidste fem år inden pensionen muligheden for at donere 30.000 skattekroner til et almennyttigt formål. Jeg tror, at rigtig mange vil se det som en ekstra motivation for at være frivillig, hvis de kan få mulighed for at optjene til en donation, de kan give videre til et godt formål.  Og for staten er pengene givet godt ud, da de mange frivillige timer skaber en kæmpe social værdi.

Det var mine syv konkrete forslag, som jeg mener, kan gøre en stor og nødvendig forskel for vores samfund. Så kære ansvarlige politikere. Jeg håber, I læser med og tager forslagene til jer. Jeg synes, det vil være visionært, socialt ansvarligt og rettidig omhu, hvis I som jeg ønsker et samfund, der hænger bedre sammen. Og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at rigtig mange danskere også kan se værdien i, at vi sammen skaber et stærkere civilsamfund. 

Fakta - et samfnud i social krise

• ANGST: I løbet af de seneste 10 år er antallet af børn og unge, der er blevet diagnosticeret med angst eller depression tredoblet: Fra 2.354 til 7.189. (Sundhedsstyrelsen 2018)

• DERPRESSION: Antallet af unge mellem 15 og 19 år, der får stillet diagnosen depression, er tredoblet siden år 2000 viser tal fra et forskningsprojekt fra Rigshospitaler (marts 2017)

• STRESS siden 2013 er andelen af studerende mellem 25 og 34 år, som oplever et højt stressniveau, steget fra 29,3 til 41,3 procent (Den Nationale Sundhedsprofil 2018)

• ENSOMHED: Mere end 1000 danskere går hver dag til lægen med ensomhed. I Danmark er ensomhed årligt relateret til godt 2.200 ekstra dødsfald, hvilket svarer til fire procent af alle dødsfald (nationale sundhedsprofil 2018).