Nyhed

Dialogmøde om civilsamfundsstrategien

Få en status på arbejdet med civilsamfundsstrategien og kom med dine input.

Den 29. juni kl. 11.30-13.00 inviterer arbejdsgruppen bag civilsamfundsstrategien til dialogmøde. Gruppen vil give en status på arbejdet indtil nu, og du har mulighed for at komme med dine input.

Hvem kan deltage? Alle med interesse for den kommende civilsamfundsstrategi har mulighed for at deltage. Det kan være, at du er bestyrelsesmedlem eller ansat i en frivillig social organisation, frivilligkonsulent i en kommune eller arbejder i et frivilligcenter.

Tilmelding:  Du tilmelder ved at klikke på linket her

Tilmeldingsfristen er fredag d. 25. juni kl. 12.00.


Praktiske oplysninger:

Tid: Tirsdag den 29. juni 2021 kl. 11.30-13.00
Sted: Online via Zoom. Du får tilsendt et link forud for arrangementet.
Frist for tilmelding: Fredag d. 25. juni kl. 12.00


Information om civilsamfundsstrategien:

Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i løsningen af velfærdsudfordringer til gavn for mennesker i udsatte og sårbare positioner. Store velfærdsudfordringer kræver fælles løsninger, og det er derfor afgørende at styrke samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige. Samtidig er der behov for at skabe bedre og mere klare økonomiske betingelser for civilsamfundsorganisationerne.

Derfor er en arbejdsgruppe bestående af Frivilligrådet, Rådet for Socialt Udsatte, FriSe, Danske Handicaporganisationer og Civilsamfundets Brancheforening blevet bedt om at udarbejde et oplæg med strategiske pejlemærker til en civilsamfundsstrategi til den politiske kreds bag reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet om udmøntningen af rammen i årene 2022-2024. Aftalen skal sikre, at civilsamfundet på det sociale område selv får mulighed for at bidrage til de kommende års væsentligste prioriteter for civilsamfundet i reserven.

Læs mere i kommissoriet, som du kan downloade her.

Kontakt

Claus Wendelboe

Claus Wendelboe

Sekretariatschef

cw@dch.dk