Frivilligrådet: Stabil økonomi i frivillige sociale organisationer bør være topprioritet
Er frivillige sociale foreninger og organisationer købt eller solgt i fremtidens velfærdssamfund? Tvivlen i civilsamfundet er stor, og Frivilligrådet opfordrer til politisk handling.
Forårets forhandlinger om satspuljereserven er udsat til efter sommerferien. En udmøntning af reserven samt stabile økonomiske rammer for den frivillige sociale sektor er mere aktuel end nogensinde før – især set i lyset af usikre fremtidsudsigter efter coronakrisen.
Den tidligere VLAK-regering begravede satspuljen, og dengang blev det fremhævet, at det var tid til et opgør med frivillige sociale organisationers økonomiske usikkerhed og tuehopperi.
Dog er fremtiden stadig usikker.
Frivilligrådet har derfor sendt breve til social- og indenrigsminister Astrid Krag samt alle Folketingets socialordførere.
Principperne vil sikre en stabilitet,
som vil smitte positivt af på det
stykke arbejde, organisationerne
kan gøre for landets mest udsatte.
Det bør være topprioritet,
hvis man vil sikre en velfungerende
frivillig social sektor fremover.
Heri fremgår tydelige anbefalinger til principper for, hvordan den frivillige sociale sektor får de bedst mulige økonomiske vilkår for at løfte den kæmpe velfærdsopgave, de står med både nu og fremover.
Principperne gør især op med kortsigtet finansiering af projekter i sektoren, og formand Mads Roke Clausen sender på vegne af et enigt Frivilligråd den besked til ministeren, at det fremover er nødvendigt med støtte til drift på det sociale område, så sektoren kan understøtte den generelle velfærd stabilt og med langsigtede indsatser for samfundets mest udsatte.
- Den økonomiske hjælp bør understøtte sektoren bredt.
- Midlerne skal helt overvejende gå til det sociale område.
- Der skal sikres en klarere prioritering af sociale indsatser i forbindelse med den kommende evaluering af udlodningsloven.
- Støtten skal udmøntes som flerårige driftsbevillinger, der muliggør stabile og varige indsatser.
- Langt hovedparten af bevillingerne skal være driftsstøtte og kun en mindre andel projektmidler.
- Der skal sondres mellem tidsbegrænsede udviklingsprojekter og permanent grundfinansiering af solide, velafprøvede indsatser.
- Midlerne skal ikke bruges til at gennemgøre statslige initiativer i ministerier, styrelser, kommuner mv.
- Administration af og kontrol med anvendelserne af bevillingerne skal forenkles og løsnes fra det hidtidige statslige forvaltningssystem, som ikke passer til civilsamfundsorganisationer.